Bogen om konstruerede vækstmedier - Bog - Side 105
KAPITEL 6
Bæreevne
Rummet i byen er trangt, og planter kæmper om pladsen
med bl.a. cykelstier, veje og bygninger. Efterspørgslen på
at få etableret plantebede, hvor planterne kan have rodzoner under vejbanerne, vokser. Det stiller specielle krav til
de vækstmedier, der bruges, så det sikres, at rødderne kan
trives. Standard proctor og E-moduler er begge vigtige parametre ved sådanne etableringer, og ved at stille krav til
dem begge er det muligt at skabe et velfungerende, rodvenligt bærelag. Det åbner for brugen af nye typer vækstmedier, som kan opfylde ønsker til både høj bæreevne og gode
vækstegenskaber for planterne.
Definition
BÆREEVNE
Skeletjord
Jord, der ved kornkontakt danner et bærende skelet.
keletjorde bruges der, hvor der er behov for bæreevne som fx veje, cyS
kelstier, fortove eller andre steder, hvor der er befæstelser henover, og
hvor jorden ikke ligger åben. Det særlige ved en skeletjord er, at der er
kontakt mellem kornene i jorden, så det danner en skeletstruktur. Skeletstrukturen er bygget af ikkeforgængelige materialer, og det gør, at det
er muligt både at opnå struktur og bæreevne i jorden. Uden skeletstrukturen vil det ikke være muligt at forene bæreevne og gode vækstegenskaber. Samtidig kan skeletjorden bankes op til at tåle en vis belastning.
Pimpstensbaseret skeletjord.
Ved indbygning af en skeletjord bliver materialet presset hårdt sammen, så
kornene låser, og derved kan matricen blive stabil. Formen på de enkelte
korn har betydning for, hvor fast materialet låser. Runde søsten låser fx
mindre godt end kantede skærver, ligesom stabilgrus er langt mere stabilt
end sand, hvis det bankes op. I FLL-guiden gives der ikke en standard for
formen af kornene i skeletjorden, og hermed om man skal bruge runde eller kantede sten, selvom der er forskel på, hvor godt de låser ved indlejring.
For friktionsjord, som skeletjorde er, har kornenes form stor indflydelse på
jordens styrke, men også andre faktorer som kornstørrelse, poretal og gradering har indflydelse. Ved etablering af vejkasser med rodvenligt bærelag, der kræver en vis stabilitet, er det derfor vigtigt at kende de forskellige
materialer og deres egenskaber, så de optimale valg kan træffes.
103