Bogen om konstruerede vækstmedier - Bog - Side 106
Friktion og kohæsion
Definition
Friktion: gnidning mellem to materialer eller genstande.
Definition
Kohæsion: sammenhæng mellem to materialer på grund af fysiske
eller kemiske kræfter.
Der er to ting, der kan få en jord til at hænge sammen: friktion og kohæsion. Ved skeletjorde eller friktionsjorde, som de også kaldes, er det friktionen mellem kornene, der gør, at jorden låses og kan tåle en vis belastning.
Stabilgrus er et eksempel på en jord, der hænger sammen ved friktion.
Kohæsionsjord derimod holdes bl.a. sammen af vandets binding i partiklerne, kaldet kohæsionskræfter. I en kohæsionsjord rører kornene ikke
hinanden, og det har betydning for kohæsionsjordens stabilitet. Lerjord
er et eksempel på en kohæsionsjord. Selvom en kohæsionsjord bankes
op, vil lerflagerne aldrig røre hinanden. Områder med ler i naturen kan
umiddelbart virke faste, men selvom naturen selv kan indlejre leret fast,
har lerflagerne ikke kontakt.
FLL og skeletjorde
I FLL-guiden er der anvisninger til blanding af skeletjorde, men desværre
indeholder den brede marginer for de materialer, der blandes sammen,
og det giver usikkerhed om bæreevnen i sidste ende. Ved etablering af fx
en vejkasse, hvor skeletjorden skal indgå i vejkonstruktionen, er FLL-guiden derfor ikke en garant for, at den kan bære nok, da det netop er en
guideline og ikke en decideret standard. Det giver mening at stille krav til
E-modulerne i forhold til bæreevnen, for at den kan indgå i statiske beregninger. Det optimale vil være at have en veldefineret måde at opbygge
et stabilt vækstmedie på, som man efterfølgende kan teste, og som kan
replikeres. Det er muligt at måle bæreevne (E-modul) på alle FLL 2-jorde.
Kan blandingerne ikke replikeres 100 % fra gang til gang, skal der måles
på alle blandinger.
E-modul
Definition
E-modul eller elasticitetskoefficient, E, beskriver et materiales modstandskraft over for deformation. Angives i N/mm2 eller MPa.
Elasticitetskoefficienten er forholdet mellem spænding og tøjning (relativ
længdeforøgelse) for et lineært, elastisk materiale, inden det overgår til
flydning og plastisk deformation. Jord er ikke et lineært, elastisk materiale, men opfører sig delvist som et. Derfor anskues jord tilnærmelsesvis
som elastisk, fordi en given jordmatrice vil deformere ud til siderne, hvis
den udsættes for en nedadgående kraft. Størrelsen af deformeringen benævnes delta, Δ.
104
