Bogen om konstruerede vækstmedier - Bog - Side 107
Reversibel og irreversibel deformation
Helt overordnet set kan deformationer i jord deles op i to, nemlig reversible og irreversible. Kort beskrevet knytter de reversible deformationer sig
til de deformationer, som ikke forårsager brud i jordsøjlen. Jorde opfører
sig så at sige elastisk og genfinder, teoretisk set, sin oprindelige form efter
endt belastning. De irreversible deformationer betyder brud i jordsøjlen
med varige, ikkegenoprettelige deformationer til følge. Ved eksempelvis
vejbyggeri har man behov for at kende til jordens styrkeegenskaber for at
undgå, at der opstår irreversible skader på jordsøjlen med sporkøring og
ødelagte veje til følge.
E-modul måles enten ved laboratorietests eller i felten med hhv. statisk
pladebelastningsforsøg eller minifaldlod.
Ved laboratorietest fastlægges E-modul gennem en kompleks test,
hvor forsøget under en aksialsymmetrisk spændingstilstand finder jordprøvens styrke, deformation og strømningsegenskaber. Det aksialsymmetriske tryk sikres ved, at jordprøven under testen befinder sig nedsænket i en væske indpakket i et ”membranrør”. Som det fremgår af prøvens
navn, er det en cyklisk testmetode. Der foretages først 20.000 belastninger (cyklusser), hvorefter prøvens beskaffenhed kontrolleres og holdes
op imod kravene i normen. Klarer den dette, udsættes den for resten af
testforløbet, som udgør mindst 80.000 cyklusser. Testen resulterer bl.a. i
værdi for materialets E-modul, E.
I felten kan E-modul bestemmes for en udlagt jordtype med en geofon, der måler vibrationer, et faldlod og en datalogger, der registrerer
fremkomne data. Ved at løfte faldloddet og derefter lade det falde måles
der, hvor meget materialet fjedrer. Dataloggeren registrerer målingerne,
og forsøget gentages et antal gange efter et bestemt mønster, til kurven
stabiliserer sig.
105
BÆREEVNE
Måling af E-modul