Bogen om konstruerede vækstmedier - Bog - Side 110
Bygges der med en skeletjord med fuld kornkontakt, vil porerne i
jorden ikke forsvinde ved indlejring, og derved kan der opnås både den
ønskede indlejring og mulighed for rødder til at søge ud i materialet efter
plantetilgængeligt vand og ilt.
Normalt ved man, at man ved fuld indlejring vil opnå den styrke, som
er beskrevet i materialets data. Hvis man udfordrer indlejringen, hvor man
ønsker at ramme inden for et bestemt vindue for indlejringsværdien som
fx proctor 85-90 for at tilgodese vækstegenskaber, kræver det en dygtig
fagperson med ekstremt godt kendskab til både indlejring og det specifikke vækstmedie. Der kan være stor risiko for, at det ikke lykkes, og
samtidig opnås den fulde styrke ikke. Hvis en rådgiver skal tage ansvar for
en opbygnings styrke, er det derfor en forudsætning, at der ligger valide
data for bl.a. styrken ved en given indlejring, som man efterfølgende kan
påvise, samt vejledning i, hvordan materialet skal indbygges.
Standard proctor og vibrationsindstampning
Der findes to metoder til at fastlægge den maksimale tørdensitet: proctorforsøg og vibrationsindstampning.
Standard proctor
Definition
En referenceværdi for komprimering. Angives i procent af maksimal
indlejring foretaget ved standardiseret laboratorietest.
Ved laboratorietest kan et materiales evne til maksimal indlejring fastlægges. Et materiale, der er indlejret maksimalt, har en standard proctor-værdi – eller blot proctor-værdi – på 100. Proctor-værdien er en værdi for,
hvor tæt på et materiales maksimale indlejring det er indlejret. Skal et
materiale indlejres til fx 95 % af den maksimale indlejring for materiale,
indlejres det til en 95 % standard proctor. Standard proctor fortæller ikke
noget om, hvad produktet kan i forhold til fx bæreevne, når det er indlejret.
Eksempel
Stabilgrus II har et E-modul på 300, og bundsikringslag i sand i kvalitet II
har et E-modul på 100. Begge materialer kan bankes op til en proctor 95,
men bæreevnen for de to materialer vil ikke være det samme. Derfor bør
der stilles krav til både standard proctor-værdien og til E-modulet for et
givent materiale for at sikre, at det har de egenskaber, som ønskes.
Ifølge Dimensionering af befæstelser og forstærkningsbelægninger skal
materialer, der bruges som bærelag, indlejres ved min. 95 % standard
proctor. Indlejrer man en FLL 2-jord til denne proctor-værdi, vil det udfordre vækstegenskaberne, hvis det er ønsket, at fx rødder fra træer skal kunne befinde sig i mediet. Hvis indlejringen nedbringes, så det indlejres til en
108