Bogen om konstruerede vækstmedier - Bog - Side 111
lavere værdi, ≤ proctor 95, udfordrer man styrken af vejkassen, samtidig
med at det rykker ved den grundforudsætning, som hele vejkassen er dimensioneret ud fra. Et materiales egenskaber er derfor kun til at regne med,
hvis indbygningen er korrekt. Er den ikke det, vil grundforudsætningen for
at kunne bruge materialekonstanten og dermed den oplyste bæreevne på
vækstmediet ikke kunne bruges, og derved holder beregningerne ikke. Det
kan over tid betyde, at ved længerevarende belastning og især ved kraftig
påvirkning af vand vil materialet kunne sætte sig, fordi det ikke er indlejret
fuldt ud. Derfor er det essentielt, at man kan få oplyst materialekonstanten
til dimensionering efter katalogmetoden, og at materialet samtidig bliver
behandlet korrekt, så materialekonstanten opnås.
Vibrationsindstampning
Bestemmer den maksimale tørdensitet og det hertil hørende vandindhold for et kohæsionsløst og frit drænende materiale ved hjælp af et
vibrationsbord.
Vibrationsindstampningen (DS/EN13286-5) er en nyere måde at foretag referenceforsøg på. Metoden er velegnet til friktionsjorde og generes
ikke af store kornstørrelser. Metoden er generelt udbredt og foretages
stærkt forenklet ved, at en jordprøve anbringes i et cylinderformet stålrør
med en volumen på 14 liter, som placeres på et vibrationsbord. Prøven
vibreres let efter de i normen angivne visuelle kriterier i 6 minutter. Jordprøven skal være godt opfugtet, gerne lidt over det optimale vandindhold.
Oven på jordprøven placeres en mellemlægsplade samt et vægtlod med
en samlet vægt på 86,2 kg. Den vibreres med amplitude (halv slaglængde) på 0,6 mm ved 50 Hz. Herefter foretages vejning, og volumen af materialet bestemmes, hvorefter hele prøven tørres til konstant vægt, og tørdensitet og det tilhørende vandindhold bestemmes.
Det er en normal antagelse, at resultater fra vibrationsindstampningen svarer til resultater fra modificeret proctor – og altså ikke standard
proctor.
Maksimal tørdensitet
Definition
Den maksimale vægt for et vækstmedie pr. m3 med dertilhørende optimalt vandindhold.
Den maksimale tørdensitet er det punkt, hvor vandindholdet i materialet er optimalt, så materialet kan komprimeres bedst og massetætheden
derved blive størst. Hvis der er henholdsvis for lidt eller for meget vand i
materialet, kan det ikke komprimeres tilfredsstillende. Kender man den
maksimale tørdensitet for et materiale, ved man altså, hvad vandindholdet
skal være, for at man kan opnå den optimale indlejring.
Der findes to metoder til at fastlægge den maksimale tørdensitet:
proctor-forsøg og vibrationsindstampning. Proctor-forsøg dækker over
109
BÆREEVNE
Definition
