Bogen om konstruerede vækstmedier - Bog - Side 149
CMA eller calciummagnesiumacetat (CaMg(CH3COO)4)
CMA anses for at være et af de mest miljøvenlige tømidler, da acetat ikke
påvirker planterne negativt i samme grad som de mere traditionelle tømidler med klorid. Det forbruger dog ilt ved omsætning, og det kan hæmme væksten for planter og træer samt være skadeligt for vandmiljøet. De
miljømæssigt skadelige effekter af CMA er dog ikke fuldstændig klarlagt.
Calcium-ioner og magnesium-ioner kan som nævnt forårsage udvaskning af andre kationer, og det kan øge pH-værdien i jorden. CMA virker i
praksis kun optøende ned til -5 °C og har derfor i forhold til de øvrige tømidler et mere begrænset temperaturinterval, hvor det kan benyttes. De
CMA-produkter, der forhandles som opløsninger, er svanemærket.
KF eller kaliumformiat (KCOOH)
KF anses ligesom CMA for et miljøvenligt tømiddel.
Glykol
Glykoler som propylenglykol (C3H8O2) og ethylenglykol (C2H6O2) er tømidler, der bl.a. bruges til kølervæsker og til afisning af fly. De har et ekstremt højt iltforbrug ved nedbrydning, som hurtigt vil medføre iltsvind,
hvis det havner i vandmiljøet. Det anbefales generelt ikke at bruge glykoler som tømiddel.
Urea (NH2CONH2)
Urea er et urinstof, der indeholder kvælstof, og det har derfor en negativ
effekt på vandmiljøet. Urea anbefales derfor ikke som tømiddel.
Det kræver viden at træffe de rigtige valg i forbindelse med tømidler, der
påvirker planter, jord og vandmiljø mindst muligt. Generelt er ionbytning i
forbindelse med brug af tømidler en udfordring. Natriumklorid, der findes
i almindeligt vejsalt, vil udfordre filtreringen, da klorid har en negativ indflydelse på plantevækst. Det samme gælder tømidler med calciumklorid.
Flere alternative tømidler er næringsstofbaseret, og de vil derfor tilføre
næring som fx nitrogen (N) til bede, hvis der fx er tilstrømmende vand fra
en vejstrækning, hvor tømidlet benyttes. Da nitrogen er uønsket i vandmiljøet og samtidig har en kraftig gødningseffekt, er det ikke optimalt. Det
er calciumnitrat et eksempel på.
Generelt anbefales de formiat- (myresyre) og acetatbaserede (eddikesyre) tømidler frem for kloridbaserede, hvor det er muligt. Af alternative tømidler findes fx CMA (calciummagnesiumacetat, CaMg(CH3COO)4).
CMA opererer med et andet temperaturinterval end almindeligt vejsalt,
og det bør derfor tages med i overvejelserne ved valg af tømidler.
147
FILTRERING
Hvilket tømiddel skal man vælge?