Bogen om konstruerede vækstmedier - Bog - Side 158
vigtigt at få dækket jordens overflade med beplantning eller evt. dæklag.
Vækstmediet bør hverken ligge utildækket i lang tid inden etablering eller
være installeret i et bed lang tid før beplantning, da det i begge tilfælde
er blotlagt og derfor nemt giver adgang for indflyvende ukrudtsfrø. Når
et bed skal tilplantes, afgør de specifikke plantearter, hvor mange antal
planter der behøves pr. kvadratmeter.
Dæklag
Definition
Et materiale, der er placeret oven på vækstmediet. Et dæklag bør have
en permeabilitet, der er større end eller det samme som det underliggende vækstmedies.
Dæklagets primære funktioner er at hindre indflyvende ukrudtsfrø i at få
direkte kontakt med det underliggende vækstmedie. Derved nedsættes
risikoen for spiring af indflyvende ukrudtsfrø, der ellers nemt ville etablere
sig. Brugen af dæklag vil i sidste ende lette driften af anlægget og nedsætte driftsomkostningerne til lugning.
Når der skal vælges dæklag, er der flere egenskaber og forhold, man
bør overveje:
•
•
•
•
•
•
•
•
Ikke vandtilbageholdende
Lav markkapacitet
Kapillærbrydende effekt
Gerne pH-neutral
Strukturstabilt
Intet indhold af næringsstoffer eller kemiske stoffer
Eroderer ikke ved indløbszone
Tykkelse
Et dæklag må ikke være vandholdende, og derved bør det have så lav
markkapacitet som muligt, så vandet ikke bliver i dæklaget over længere
tid. For at undgå, at dæklaget løfter fugt op nedefra og derved understøtter
spiringsmulighederne i dæklaget, bør det have en kapillærbrydende effekt. På den måde kan dæklaget skabe ugunstige forhold for indflyvende
frø. Dæklagets pH-værdi må gerne være neutralt eller så tæt på neutralt
som muligt, så der ikke sker uhensigtsmæssig påvirkning af det underliggende vækstmedie. Et dæklag, der er strukturstabilt, er at foretrække, og
det kan tale hen mod brugen af mineralske materialer. Bruges der organiske materialer til dæklaget, bør man være opmærksom på, at det over
tid vil blive nedbrudt og derfor skal efterfyldes. Ydermere bør dæklaget
ikke indeholde store mængder næringsstoffer eller kemiske stoffer, der
kan udvaskes over tid. I visse typer grønne anlæg, hvor vandet ledes til
fra overfladen fra omkringliggende opland, skal valg af dæklag også tage
hensyn til, at det ikke eroderer ved indløbet i bedet. Det er typisk for bede
med en indløbszone, at det er aktuelt. Tykkelsen af dæklaget er vigtig, da
det ikke må være tykkere, end at de planter, der er sat, har kontakt med
156