Bogen om konstruerede vækstmedier - Bog - Side 165
KAPITEL 10
Datablade, SAB og
kontrolplaner
For at sikre holdbare og succesfulde anlæg i byerne er det
vigtigt, at vækstmedier kan leve op til de krav, der forventes
af dem. Det kan valide datablade sikre. Derfor er det vigtigt,
at der til ethvert vækstmedie findes et datablad, der beskriver
de specifikke egenskaber, der er fremkommet ved tredjeparts
undersøgelser på anerkendte laboratorier eller institutter, så
den højeste validitet er til stede. Det sikrer et solidt grundlag for
udvælgelse af de bedst egnede produkter til hver enkelt sag.
Taghave, Budolfi Plads, Aalborg
Kravene til vækstmediernes egenskaber stiger, og vigtigheden af, at de
performer optimalt, er altafgørende for de grønne byrum. Derfor er det
vigtigt at sikre, at man kan beskrive de ønskede egenskaber for vækstmedierne så præcist som muligt. Samtidig skal leverandører og producenter
kunne dokumentere de beskrevne krav, så de kan gentage blandingerne
fra gang til gang.
For at sikre, at man kan sammenholde beskrivelser og datablade fra
forskellige vækstmedier, skal alle led i kæden gerne agere ud fra samme
sæt normer og testmetoder. Man ser i dag en klar tendens til at kigge
mere mod de tyske FLL-guidelines og de normer og testmetoder, der er
beskrevet der. Her arbejdes der både med kornkurver og direkte egenskaber. Generelt må det anbefales, at der fokuseres på de reelle egenskaber frem for kornkurver, når der beskrives vækstmedier. Egenskaberne
er et udtryk for det totale samspil i vækstmediet og ikke en materialebeskrivelse i form af kornkurven, der normalt også dækker over et spænd,
der medfører varians, og heller ikke tager hensyn til anvendte materialer.
Vækstmedier er et materiale som alle andre materialer i byggebranchen, og det er derfor meget rimeligt at stille krav om, at en producent kan
levere dokumentation af de leverede materialer.
Dokumentationen findes ofte som datablade for vækstmediet og vil typisk indeholde information om næringsstoffer, vand-luft-forhold, pH-værdi,
densitet, gradering og for de vækstmedier, der skal indbygges under befæstede arealer, også styrkeegenskaber, det vil sige E-modul og beskrivelse
af indbygning. Data bør være tilknyttet tredjepart og udført af anerkendte
laboratorier eller institutter i henhold til gældende normer eller standarder.
163
DATABL ADE
Vigtigheden af datablade