Bogen om konstruerede vækstmedier - Bog - Side 170
De forskellige parametre fortæller om forskellige egenskaber, som er
gode at kende ved forskellige typer anlæg:
• Fraktion
Angiver grænseværdien for kornstørrelsen.
• Bæreevne i MPa
Oplysningen sikrer, at materialet kan indgå i beregning af opbygningens styrke, hvilket er nødvendigt, når der er belægning ind
over jordmatricen. Findes der ingen oplysninger om E-modulet,
kan bæreevnen ikke beregnes.
• Friktionsvinkel
Er afhængig af kornsammensætningen i materialet og har indflydelse på bæreevne og mulig indbygningsvinkel.
• pH-værdi
Vigtig i forhold til plantevalg samt næringsstoffernes tilgængelighed for planterne.
• Maks. vægt pr. m³ vandmættet til markkapacitet
Kan være vigtigt at kende i forhold til grønne tage og anlæg på
dæk af hensyn til den underliggende konstruktions bæreevne.
• Markkapacitet
Beskriver vækstmediets evne til at tilbageholde vand.
• Luftkapacitet (ved maksimal markkapacitet)
Luft-vand-forholdet er vigtigt for vækstegenskaberne, og dette tal
kan variere meget i de forskellige typer vækstmedier. Har indflydelse på, hvor dybt vækstmediet kan holdes iltet.
• Organisk indhold
Beskriver indholdet af organisk materiale og giver derved indikation af næringsniveauet ved anlæg og evnen til at understøtte
mikrobiologisk liv.
• Ledetal
Beskriver det samlede næringsniveau ved levering af vækstmediet. Ledetallet er et øjebliksbillede og beskriver altså ikke den andel, det organiske indhold vil frigive over tid.
• Permeabilitet
Dokumenteret permeabilitet sikrer, at der kan regnes på vandets
vej gennem matricen. Har sammen med luftkapaciteten direkte
indflydelse på, hvor dybt vækstmediet kan holdes iltet.
168