Bogen om konstruerede vækstmedier - Bog - Side 176
Terræn & dæk
RodVext
Et konstrueret vækstmedie, der kan indbygges under belægning.
Vækstmediet er designet med fokus på bæreevne og på at opnå en stabil
skeletstruktur.
RodVext bruges der, hvor bæreevnen er alfa
og omega. RodVext har dokumenteret høj
bæreevne, samtidig med at der er lagt stor
vægt på vækstegenskaberne. Derfor er RodVext det oplagte vækstmedie til indbygning
under eller i forbindelse med belægning.
Produktets sammensætning af pimpsten og organisk materiale
garanterer høj bæreevne kombineret med særligt gode vækstegenskaber.
Pimpstensindholdet sikrer en stabil skeletstruktur og stor porevolumen, der kan indeholde store mængder plantetilgængeligt vand og
luft. Skeletstrukturen betyder, at vækstmediet kan bære belastningen,
og stadig sikre gode vækstforhold til beplantningen.
Pimpsten er en porøs bjergart, som fungerer som et bærende
element, der kan bære op til 50 vol.% vand ved fuld markkapacitet og
samtidig have > 25 vol.% luftindhold. Derudover betyder pimpstenens skeletstruktur, at produktet er strukturstabilt og ikke sætter sig
over tid.
RodVext udmærker sig ved:
• Dokumenteret høj bæreevne
• Stabil skeletstruktur
• Gode vækstegenskaber
Test
Vækstmediets bæreevne er testet og dokumenteret via tredjeparts
laboratorietests udført af GEO. Disse tests påviser en bæreevne, der
overstiger FLL’s guidelines for rodvenlige bærelag.
Bæreevnen er så fremtrædende i RodVext, at varianten E45,
som er den udgave, der har den mindste bæreevne, stadig overholder
FLL 2-guidelines for forventet bæreevne i et vækstmedie.
Da produktet er fuldt replikerbart på grund af materialernes stabile
sammensætning, kan vi altid garantere produktets egenskaber og
anvendelsesmuligheder.
BG Byggros er involveret i hele produktionen af vækstmedierne, og vi
kan derfor stå inde for alle vores materialer, vi kan fuldt replikere vores
produkter, og vi kan projekttilpasse vækstmedierne efter behov.
Pimpsten er et 100 % rent, naturligt fremkommet materiale og indeholder ingen kemi eller tilsætningsstoffer.
Fire varianter
RodVext skal anerkendes for sin store bæreevne i alle fire varianter.
Forskellen i produkternes styrke afhænger af blandingens kornkurve.
Alle varianterne udmærker sig ved et stort indhold af plantetilgængeligt vand og luft, men mængden af organisk materiale falder let, når
bæreevnen øges.
Hvem er vi?
Vores vækstmedier er udviklet af passionerede fagfolk.
Faktisk har vi hele paletten fuld — geoteknikere,
gartneriteknologer, landskabsarkitekter og miljøingeniører.
Vores ønske er at skabe en langsigtet løsning,
der sikrer en sund og stabil bynatur.
BG Byggros A/S Østbirkvej 2 5240 Odense NØ Tlf.: 59 48 90 00 info@byggros.com www.byggros.com