Bogen om konstruerede vækstmedier - Bog - Side 20
KONSTRUEREDE VÆKSTMEDIER
Konstruerede vækstmedier er et
sammensat vækstmedie, der kan
være sammensat, så det kan opnå
specifikke egenskaber.
Et konstrueret vækstmedie er betegnelsen for jorde, der er sammensatte og eventuelt lavet for at opnå specifikke egenskaber. Det kan
fx være gode vækstforhold, hydrauliske forhold, bæreevne eller lignende.
Et konstrueret vækstmedie kan dog også blot være et sammensat vækstmedie, hvor man ikke nødvendigvis kender materialeegenskaberne for
det. Vækstmedier er derfor ikke ens, da de kan være sammensatte med
forskellige hensigter.
Konstruerede vækstmedier har den store fordel i forhold til naturlig
jord, at leverandøren kender – eller har mulighed for at kende – de enkelte deles oprindelse og vækstmediets egenskaber. Ved at kende data og
forstå datagrundlaget for de forskellige typer vækstmedier er det muligt
at stille krav til dem og deres egenskaber og derudfra vælge det vækstmedie, der passer bedst til det enkelte projekt.
Jord i byer
STRESSFAKTORER
Stressfaktorer i det urbane miljø
kan fx være tørke, øget vandtilførsel,
vægtpåvirkning eller ødelagt jordstruktur.
18
Grønne anlæg i urbane kontekster stiller krav til de vækstmedier, der
benyttes. Den naturligt lejrede muldjord, som er udviklet over tid, tåler
dårligt mekanisk arbejde som opgravning, flytning og belastning, da det
skader den naturlige struktur i jorden og derved ændrer den naturlige
lejring og i sidste ende jordens egenskaber. Derfor er muldjord udfordret
og performer i mange tilfælde dårligt de første år i urbane bede som fx
vejbede. Det skyldes dels den maskinelt ødelagte struktur, dels de rammer, jorden skal fungere i. Byens processer er markant anderledes end
det åbne lands, og de ydre stressfaktorer som tørke, periodisk øget vandtilførsel og vægtpåvirkning arbejder mod den naturlige jords mulighed for
at regenerere sig selv i urbane miljøer. Desuden har de ydre stressfaktorer en negativ indvirkning på flere nødvendige vækstegenskaber som iltog vandforhold i jorden. I konstruerede vækstmedier har man mulighed
for at tage højde for disse udfordringer og løse dem.
I byerne er der mange stressfaktorer, og da der samtidig er stor forskel på forskellige vækstmediers styrke, må man forholde sig til lokationen
samt de ydre påvirkninger, der findes det pågældende sted, så jorden fx
kan modstå belastning og ikke kollapser på grund af ydre stressfaktorer.
Typisk vil deformation og kollaps af jord skyldes, at et forkert vækstmedie
er anvendt. Vækstmediets styrke afhænger af dets sammensætning, dets
bestanddele og formen på disse. I traditionelle muldbaserede jorde, som
ikke har et bærende skelet, vil mængden af vand yderligere kunne påvirke
jordens styrke negativt. Det er derfor nødvendigt, at man i projekter, hvor
jordens bæreevne udfordres, får en fagperson, fx en geoteknisk ingeniør,
til at vurdere vækstmediets bæreevne eller bruger en leverandør, der kan
dokumentere bæreevnen for et materiale, så man sikrer, at der ikke sker
kollaps. Styrke i et vækstmedie kan også opnås på mere kunstig vis ved
at anvende plastikkassetter eller -celler. Man skal dog være opmærksom
på, at denne løsning ofte er dyr i materialer og i anlæg.