Bogen om konstruerede vækstmedier - Bog - Side 215
Katalogmetoden: Angiver standardforslag til opbygning af vejopbygninger.
Kationbytningskapacitet, CEC: Angiver en jords evne til at fastholde
positive ioner.
Klimafaktor: Fremskrivningsfaktor for forventede øgede nedbørsmængder.
Kohæsion: Sammenhæng mellem to materialer på grund af fysiske eller
kemiske kræfter.
Kohæsionsjord: Jord, hvor kornene ikke rører hinanden, men holdes
sammen af kohæsive kræfter.
Kompost: Helt eller delvist nedbrudt organisk materiale.
Komprimering: Pakning af jord på grund af øget tryk, der medfører sammenpresning.
Konstrueret vækstmedie: En sammensat jord, som evt. er lavet for at
opnå specifikke egenskaber.
Kontrolplan: Plan for kontrol af det udførte arbejde ved anlæg.
Kornkurve: En kurve, der fortæller om en kohæsionjords fordeling af
kornstørrelser.
K-værdi: Udtryk for jordens hydrauliske ledningsevne. Enhed: m/s.
LCA: Life cyclus assessment eller livscyklusvurdering: Vurdering af et
produkts miljøbelastning fra vugge til grav.
Ledetal: Udtryk for, hvor høj konduktivitet (elektrisk ledeevne) der er i
jordvæsken i jorden.
Ler: Materiale, der består af partikler fra nedbrudte bjergarter (< 0,002
mm).
Lignin: Afstivningsmateriale i planter og derved vigtig for planters stabilitet.
Luftkapacitet: Et udtryk for den luftmængde, et vækstmedie kan indeholde ved markkapacitet. Enhed: vol.%.
Maksimal tørdensitet: Den maksimale vægt for et vækstmedie pr. m3
med hertil hørende optimalt vandindhold.
Markkapacitet: Et udtryk for den vandmængde, et vækstmedie kan tilbageholde efter afdrypning. Enhed: vol.%.
Mikrobiologisk liv: Svampe, bakterier og smådyr, der nedbryder organisk materiale i jorden.
Mineralisering: Nedbrydning af organisk stof til uorganisk materiale.
213