Bogen om konstruerede vækstmedier - Bog - Side 26
Jordtyper
Der findes i dag mange forskellige typer konstruerede vækstmedier, som
sammensættes til forskellige formål. Det er fx skeletjord eller filterjord. De
forskellige typer konstruerede vækstmedier har hver deres egenskaber,
som er gode at kende. Derudover kan anvendelsen af dem medføre visse
udfordringer, og her nævnes nogle af de parametre, som man bør være
opmærksom på.
Eksempel
Definition
Skeletjord
Jord, der ved kornkontakt danner et bærende skelet.
I en skeletjord findes der større partikler, der danner et skelet, som tilfører jorden styrke. Organisk materiale og mindre partikler vil lægge sig
i skelettets hulrum. For ikke at gå på kompromis med skelettets styrke
må de øvrige bestanddele ikke have en fylde, der overskrider skelettets
hulrum. Skeletjord er altså jord med kornkontakt, hvor der er hulrum
imellem, men hvor der ikke er puttet så meget organisk materiale – eller
andre materialer – i, at det ødelægger den bærende struktur. Skelettets
styrke afhænger af materialets styrke og materialernes kornstørrelse og
fordeling. Styrken kan og bør eftervises på et vækstmedie, så der findes
dokumentation for vækstmediets styrke, hvis det udsættes for belastning.
Makadam er en kendt skeletjord, hvor skelettet består af massive
sten, fx af granit. Der findes dog en langt bredere palet af skeletjorde,
hvor det bærende skelet består af forskellige typer korn, både massive og
porøse som pimpsten og lava.
Skeletjorde bruges der, hvor vækstmediet vil blive udsat for tryk fra
fx belægninger med fare for potentiel komprimering. Det gælder fx kantsten, tryk fra vejkasser og tryk fra massiv færdsel som trafikerede gader
eller skolegårde.
Eksempel
Definition
Stockholm-metoden
En bærende skeletstruktur af granit med en mindre mængde af andet
materiale som fx biokul.
Stockholm-metoden er en svensk metode til at skabe bedre vækstvilkår til
træer i urbane miljøer med en særlig form for skelet. Metoden er udviklet
af træforvalter Björn Embrén fra Stockholm Kommune, der som så mange andre træforvaltere i byerne havde store udfordringer med at få vitale
bytræer til at lykkes. Den begrænsede rodvolumen, der var til rådighed i
jorden, forårsagede begrænset kronevækst og resulterede i mistrivsel og
deraf hyppig udskiftning af vegetationen. Han udviklede derfor en metode,
der skulle forhindre det, fordi han ønskede at udnytte jorden under det
belagte gadeplan til træerne, der hermed fik større volumen til rødderne.
24
