EKSTERN Code of Conduct 2025 24.04.25 - Flipbook - Side 3
Derfor har vi en
Code of conduct
Formålet med denne Code of Conduct er at fastlægge retningslinjer for
ansvarlig forretningspraksis.
Kodekset danner grundlaget for BG Groups politikker og regler og understøtter en etisk, transparent og mere bæredygtig drift. Det omfatter blandt
andet politikker for:
• Ligestilling, mangfoldighed og inklusion
• Arbejdsmiljø
• Trafiksikkerhed
• Miljø
• Kvalitet
• Informationssikkerhed
• Antikorruption
BG Groups Code of Conduct er en integreret del af de aftaler, som indgås
med vores leverandører.
BG Group forventer, at alle leverandører, som et minimum, forpligter sig
til at leve op til BG Groups Code of Conduct. BG Group forbeholder sig
retten til at gennemføre inspektionsbesøg hos leverandøren.
Kontrolaktiviteter vil primært være rettet mod leverandører, hvor risikoen for
manglende overholdelse af Code of Conduct vurderes størst. Manglende
overholdelse af Code of Conduct eller misligholdelse af aftalte handlingsplaner på forbedringer, kan medføre at samarbejdet ophæves.
Hvis lovgivningen i et land er strengere end kodekset, følges landets
lovgivning. Kodekset bygger på Brundtlandkommissionens definition af
bæredygtig udvikling fra 1987: ”Udvikling, der opfylder nutidens behov
uden at risikere fremtidige generationers muligheder for at få opfyldt deres
behov.”
Kodekset gælder for alle BG Groups leverandører og samarbejdspartnere i
alle lande og under alle brands.
3