Bogen om konstruerede vækstmedier - Bog - Side 51
Biokul
Definition
Kul dannet ved pyrolyse af organisk materiale.
Biokul er dannet ud fra organisk materiale. Biokul dannes gennem en iltfattig forbrænding (pyrolyse) ved ca. 500-600 ⁰C, hvor det organiske materiale omdannes til kul samt gas og olie. Biokul er derved et restprodukt
i processen, og det indeholder store mængder kulstof. Kulstoffet i biokul
er stabilt lagret, og man anslår, at det er bundet i minimum 500-1.000 år.
Da biokul binder næringsstoffer i jorden, understøtter det plantevæksten
og kan bruges som gødning eller jordforbedringsmiddel. Biokul spænder
vidt, og dets egenskaber afhænger fuldstændig af materialerne, der indgår i pyrolysen.
Kalk
Definition
Materiale, der er dannet af skaldele fra bl.a. muslinger, koraller og kokkolitter.
Kalk er et sediment, der findes i undergrunden oven på de nederste aflejringer fra kridttiden. Det forekommer som forskellige calciumkarbonater
i fx kridt, kalksten og marmor. Det er en gråhvid bjergart, der kan variere i farven, afhængigt af hvor den findes. Kalk består af calciumkarbonat
(CaCO3), der brydes i kalkbrud, og som kan købes både knust, formalet
og pulveriseret. Kalk bruges bl.a. til at justere pH-værdien i jord, men kan
også tilsættes for at øge de rensemæssige egenskaber, da fosfationer
binder sig til calcium-ionerne.
49
MATERIALEKENDSK AB
gang til ilt og af temperaturen. Jo højere temperatur, des hurtigere sker
nedbrydningen. Ilt er nødvendigt for mikroorganismerne, og derfor kan
jordbearbejdning, der fremmer ilttilgangen, være med til at fremme nedbrydningsprocessen.
Der er forskel på nedbrydningshastigheden for organisk materiale,
da de forskellige komponenter i organisk materiale som fedt, kulhydrat,
protein, lignin eller cellulose har forskellig stabilitet. Noget nedbrydes forholdsvis hurtigt til humus, mens andet kræver længere tid. Processen kan
tage fra måneder til år afhængigt af de nævnte parametre.
Nedbrydning af organisk materiale til humus foregår i det øverste
jordlag. I normal dansk agerjord udgør humus 1-6 % af jordens vægt med
et normalt kulstofindhold (C) på 55-60 % og kvælstofindhold (N) på 5-6 %.
Humus kan være med til at påvirke CEC-værdien (kationbytningskapaciteten) positivt, hvor det især er gældende for sandjorde og i mindre grad
for lerjorde, der i forvejen har en høj CEC-værdi.
