Bogen om konstruerede vækstmedier - Bog - Side 62
Vandets vandring i jorden
Vand transporteres gennem materialer som damp eller væske. Drivende
kræfter ved transporten er vandtryk, damptryk, temperatur og kapillærkræfter.1 Herudover har tyngdekraften indflydelse på vandets vandring i
jorden. Hastigheden styres af materialets porestruktur. Når man arbejder
med jord, er det vigtigt at vide, at vand bevæger sig i den retning, det
bliver trukket. Derfor vil vand ikke altid søge nedad. Det afhænger fx af,
om kapillærkræfterne er stærkere end tyngdekraften. Vandets vandring i
jorden styres altså af den ledende kraft og begrænses af den standsende
kraft. Summen af disse kræfter giver vandets bevægelse. De standsende
kræfter er bl.a. porestørrelser. I meget finkornede materialer møder vandet stor modstand, hvorimod det i mere grovkornede materialer møder
mindre modstand. Ved fortsat vandtilledning til en jordmatrice vil vandtrykket på jordmatricen øges, og det kan presse vandet længere ned gennem jordmatricen.
Forholdet mellem vand og luft
Materialevalget i konstruerede vækstmedier er afgørende for forholdet
mellem vand og luft.
En grundlæggende forskel er, om man arbejder med massive eller porefyldte og vandsugende materialer som primær komponent. Massive og
lukkede materialer i form af sten, sand eller grus eller porefyldte materialer i form af pimpsten og lava.
I et vækstmedie, der bygger på massive materialer, vil 60-70 % af volumen være inaktiv og derfor ikke bidrage til plantevæksten. Porevolumen
på 30-40 % udgør resten. Vand eller luft kan kun optages i porer mellem
kornene. Forholdet mellem vand og luft er her omvendt proportionalt.
Hvis der fx tilføres én liter vand, fortrænger det én liter luft – og omvendt.
I et vækstmedie, der bygger på porefyldte og vandsugende materialer,
kan 70-80 % af volumen modsat være aktiv og bidrage til plantevæksten.
Porevolumen dækker over både porer i materialer og porer mellem materialets korn.
Metode til adskillelse af vand og luft
Hvis man benytter porefyldte og vandsugende materialer, har man mulighed for at løfte både vand- og luftindhold op på et højere niveau samtidig.
Metoden er, at man bruger porerne i kornene til at tilbageholde vandet.
Hvis kornstørrelsen samtidig sorteres, så de mindste fjernes, kan der opnås store hulrum mellem de enkelte korn, som ikke er i stand til at tilbageholde vandet og dermed sikre et veldefineret luftvolumen.
60
