Bogen om konstruerede vækstmedier - Bog - Side 67
Kapillærkræfter, massive korn
Kapillærkræfter, massive korn
Kapillærkræfter, porøse korn
Kapillærkræfter, porøse korn
Vand bindes
iVand
små bindes
hulrum
i
små
hulrum
mellem kornene
mellem kornene
Vand drænes
fraVand
storedrænes
hulrum
mellem
fra
storekornene
hulrum
mellem kornene
Kapillærkraften kan være så stærk, at
den både kan overvinde tyngdekraften
og trække vandet gennem snævre
passager som fx mellem korn i vækstmediet.
Vand drænes
fra
store
hulrum
Vand
drænes
mellem
fra storekornene
hulrum
mellem kornene
Den kraft, kapillærkraften trækker med, afhænger af porestørrelse. Jo
mindre porestørrelse, des stærkere kapillærkraft, og jo hårdere vil en
pore holde på vandet. Det giver en lav permeabilitet og en høj markkapacitet. Hvis porestørrelsen i vækstmedier med massive korn er stor, er det
omvendte tilfældet: en høj permeabilitet og en lav markkapacitet.
Tyngdekraften og kapillærkræfter
VÆKSTMEDIE MED MASSIVE KORN
Muldjord er et eksempel på et
vækstmedie med massive korn.
Muld består af forskellige materialer
såsom sand, silt, ler og organisk
materiale i forskellige mængder.
Eksempel
Porestørrelsen i kornene og i hulrummene mellem dem påvirker et materiales permeabilitet og er derfor med til at bestemme, hvor mobilt eller
immobilt vandet er i en given jordmatrice. Hvis porestørrelsen er lille nok,
kan kapillærkraften være så stærk, at den kan overvinde tyngdekraften,
så vandet ikke siver nedad.
Et tørt, porøst materiale som fx sand vil blive opfugtet på grund af kapillærkræfterne, hvis det kommer i forbindelse med vand. Transporten
sker fra overfladen og ind i materialet gennem kapillærer, som er snævre
hulrum. Når et materiale med åbne porer bringes i kontakt med et frit
vandspejl, vil vandet suges ind i materialet på grund af hårrørsvirkningen.
Vandets opstigning vil i princippet stige med tiden, men vil dog i praksis
begrænses af tyngdekraften. Den maksimale stighøjde bestemmes af, at
undertrykket skal kunne bære den væskesøjle, som hænger under den,
og kan altså betragtes som en ligevægt mellem tyngdekraften og undertrykket i kapillærerne. Den del af jorden, som er indbefattet af den kapillære stighøjde, benævnes den kapillære mætningszone.
Når et sugerør sættes i et glas vand, hæver vandet sig op i sugerøret, så
det står højere i sugerøret end vandoverfladen i glasset. Det er kapillærkraften, der nærmest suger vandet op i sugerøret. Hvis sugerøret er tyndt,
vil vandet trænge højere op i sugerøret, end det vil gøre, hvis sugerøret
VÆKSTEGENSK ABER
Vand bindes i små hulrum
bindes
i små
iVand
kornenes
porer
oghulrum
i små
i kornenes
porer
og i små
hulrum
mellem
kornene
hulrum mellem kornene
