Bogen om konstruerede vækstmedier - Bog - Side 84
Eksempel
Sammenhæng mellem testværdier for
hhv. grundstoffet og den kemiske forbindelse, den indgår i. Vægten ved de to
tests er forskellig, da de andre grundstoffer, der indgår i de kemiske forbindelser,
også tælles med i den samlede vægt.
Ved måling af indholdet af fosfor er den danske målemetode forskellig
fra FLL’s. Den danske målemetode måler den rene fosfor-ion, P3-, uden
ilt, mens FLL-normen måler fosfor med iltdelen i den kemiske forbindelse fosforpentoxid, P2O5. Da mængden af næringsstoffer vurderes ud fra
vægt og angives i milligram (mg), vil den prøve, der er testet efter FLL,
resultere i en højere vægt end den, der er testet efter de danske normer
– også selvom de er lavet ud fra samme jordprøve. Det er, fordi iltdelen
i den tyske metode tælles med, og derved kan man fejlagtigt tro, at den
indeholder mere fosfor, selvom det ikke nødvendigvis er tilfældet. Det
samme gør sig gældende for flere andre næringsstoffer som fx kalium
og calcium, hvorfor indholdet af disse ioner umiddelbart ser forskelligt
ud, men reelt bunder i, at nogle testmetoder måler dem som rene ioner,
mens andre måler dem, hvor de indgår i kemiske forbindelser.
Næringsstof
Vægt,
grundstoffet
Vægt,
den kemiske forbindelse
med ionen
Fosfor
100, P
229, P2O5
Kalium
100, K
120, K2O
Calcium
100, Ca
139, CaO
Ofte vil det være sådan, at hvis et vækstmedie er opbygget efter den tyske
FLL-guide, bygger testmetoder og normer også på FLL-guiden.
Ledetal
Definition
Udtryk for, hvor høj konduktivitet (elektrisk ledningsevne) der er i jordvæsken i jorden.
Ledetallet er en simpel måde at give et billede af næringsniveauet i et
vækstmedie, og der findes forskellige typer EC-/TDS-målere, så man selv
nemt kan bestemme et givent vækstmediets ledetal. Man skal dog være
opmærksom på, at ledetallet intet fortæller om de forskellige ioner, der er
til stede, eller i hvilken mængde de findes. Ledetallet er et øjebliksbillede
af næringsindholdet, og man skal være opmærksom på, at ledetallet for
et vækstmedie ændres over tid. Test af ledetallet kan være en hjælp til at
vurdere, om næringsniveauet ændres.
Ledetallet kan måles på to forskellige måder:
1. E
t EC-meter, der måler elektrisk ledningsevne i siemens/meter
(S/m) eller mikrosiemens/cm (µS/cm)
2. Et TDS-meter, der måler TDS i ppm (parts pr. million eller mg/L)
82