Bogen om konstruerede vækstmedier - Bog - Side 96
Omsætningen af organisk materiale kræver ud over mikrobiologisk liv
vand og ilt. Under processen vil den hårdt bundne næring i det organiske
materiale blive nedbrudt, og næringsstofferne blive frigivet. Den hastighed, som det organiske stof nedbrydes med, kaldes omsætningshastigheden, og den er også afhængig af temperaturen i jorden. Ved lave temperaturer sker omsætningen langsommere end ved høje temperaturer.
I det åbne land er der en naturlig balance i mængden af tilført organisk materiale fra omgivelserne, der opretholder et stabilt mikrobiologisk
liv. Men i byerne er den balance udfordret, bl.a. på grund af den manglende naturlige tilførsel af organisk materiale. Det er fx tilfældet i mange af
byens bede, i særlig grad vejbede, hvor jordmatricen går under belægninger. Nedfaldne blade blæser væk over belægningerne eller fejes op og
fjernes af driftspersonale. Det forhindrer en naturlig tilførsel af organisk
materiale, og derved bliver den naturlige cyklus brudt. Det mindsker stabiliteten af det mikrobiologiske liv.
I en traditionel muld kan man have en forventning om, at det mikrobiologiske liv altid er til stede, og at det derved har gode levevilkår. Men
sådan behøver det ikke at være. Det er nødvendigt, at vækstmediet giver
mulighed for, at ilt kan være i hulrummene i jorden, og at den derfor ikke
er for kompakt. Komprimeres en traditionel muld uden skeletstruktur for
meget, vil det påvirke det mikrobiologiske liv, fordi den udtvungne luft på
sigt vil blive erstattet med vand. Derved skabes en anaerob og våd jord
med ringe vilkår for både mikrobiologisk liv og planter. I jorde med an
aerobe forhold vil omsætningen stadig ske, men nedbrydningen vil have
slutproduktet metan, der har en skarp lugt.
En forudsætning for, at det organiske materiale i et vækstmedie kan
bidrage til at understøtte ernæringsdelen for planterne, er derfor, at forholdene er aerobe, og at der er vand til stede sammen med mikrobiologisk liv. I nogle vækstmedier tilsættes organisk materiale som fx kompost
for at understøtte det mikrobiologiske liv. Omsætningsgraden på den til
satte kompost kan variere og henviser til, hvor meget komposten er omsat til humus.
94