Brochure Vækstmedier august-19.08.25 - Flipbook - Side 10
Tag & dæk
LetVext
Et konstrueret vækstmedie til grønne tage, taghaver og anlæg på faste dæk.
LetVext vækstmedie sikrer optimale
forhold for din beplantning og giver dig
det frodige og sunde planteflor, der gør
de grønne tage så enestående. Det er
let, har en høj vandtilbageholdelse og har
gode vækstegenskaber. Derfor er LetVext
det oplagte vækstmedie til grønne tage
og taghaver.
LetVext består af pimpsten og organisk materiale. Pimpsten
er luftigt, har en meget lav vægt samt en stor porevolumen,
der sikrer en optimal tilbageholdelse af både plantetilgængeligt
vand og luft.
Pimpsten er en porøs bjergart, som fungerer som et bærende
element, der kan bære op til 50 vol.% vand ved fuld markkapacitet og samtidig have > 25 vol.% luftindhold. Derudover
betyder pimpstenens skeletstruktur, at produktet er strukturstabilt og ikke sætter sig over tid.
Pimpsten er et 100 % rent, naturligt fremkommet materiale og
indeholder ingen kemi eller tilsætningsstoffer.
Alle vores tagsubstrater er designet til at modvirke hængende
vandspejl, så der altid er en effektiv afvanding. Derved undgås
anaerobe forhold.
LetVexts lave vægtfylde betyder, at der kan anlægges et tykkere vækstlag, hvilket giver planterne bedre betingelser og derved
muliggør etablering af beplantning med større rodnet såsom
træer og buske.
10
LetVext udmærker sig ved:
• Gode vækstegenskaber, der skaber en frodig
og sund beplantning
• Lav vægtfylde
• Strukturstabile materialer
• Gode hydrauliske egenskaber, der modvirker
hængende vandspejl.
LetVext fås til både intensive og ekstensive tage
Til et ekstensivt tag ønskes der et næringsfattigt medie, der
understøtter nøjsomme og tørketålende arter som sedum og
tørketålende urter og græsser.
Til et intensivt tag ønskes der et mere næringsrigt substrat, der
understøtter beplantning med parkkarakter såsom plænegræs,
stauder, buske og træer.
LetVext til intensive tage har derfor et højere indhold af organisk
materiale, der sikrer fornøden næring til mere krævende beplantning.
BG Byggros er involveret i hele produktionen af vækstmedierne,
og vi kan derfor stå inde for alle vores materialer, vi kan fuldt
replikere vores produkter, og vi kan projekttilpasse vækstmedierne
efter behov.
Hvem er vi?
Vores vækstmedier er udviklet af passionerede fagfolk.
Faktisk har vi hele paletten fuld - geoteknikere,
gartneriteknologer, landskabsarkitekter og miljøingeniører.
Vores ønske er at skabe en langsigtet løsning,
der sikrer en sund og stabil bynatur.