Tensar_Designmanual_BG Byggros - Flipbook - Page 3
TENSAR Geonet Designmanual
Anvendelsesområder
Anvendelsen af geonet i vejbygningsopaver har siden 90’erne
udviklet sig til at indgå som en naturlig del af blødbundsopgaver.
De væsentligste årsager hertil er typisk de store miljømæssige
omkostninger, som er forbundet med blødbundsudskiftning,
samt de økonomiske fordele som metoden tilbyder. Der findes i
dag mange referenceprojekter, hvor der på bedste vis er blevet
løst komplicerede problemstillinger på en for alle parter tilfredsstillende måde.
Det største diskussionsemne er stadig, hvordan geonettet/
geotekstilet dimensioneres i praksis. En række forsøg, som
BG Byggros har været part i, har belyst dette emne og stiller
spørgsmålstegn ved tidligere tiders formodninger. Sidst men
ikke mindst har forsøgene givet anledning til en klar anbefaling
vedrørende kontrol af den aktuelle bæreevne i en given situation.
Geonet kan med fordel anvendes indenfor følgende områder:
• Vej- og pladsstabilisering
• Modvirkning af differenssætninger
• Kompensationsopbygninger
• Forbelastede vejdæmninger
• Pæledæmninger
Denne vejledning forudsætter udelukkende anvendelse i forbindelse med vej- og pladsstabilisering herunder modvirkning af
differenssætninger samt kompensationsopbygninger.
Vejledningen kan og må ikke benyttes til statisk belastede konstruktioner som f.eks. forbelastede vejdæmninger
og pæledæmninger. Kontakt Byggros for udarbejdelse af
særskilt design.
Grundbegreber
Geonet eller geotekstil?
Man skelner mellem vævede, svejste eller ekstruderede/ stansede geonet, samt vævede geotextiler eller ikke vævede geotekstiler og kombinationer heraf.
• Ekstruderede/stansede geonet er defineret som åbenmaskede net med triangulære eller kvadratiske masker, med en
defineret styrke/deformation og kendetegnes ved at være stive
i form og udseende samt faste knudepunkter.
• Svejste geonet kendetegnes ved at have veldefinerede maskerstørrelser samt punktsvejste knudepunkter, samt definerede styrke/deformations egenskaber.
• Vævede geonet er defineret som åbenmaskede net med en
defineret styrke/deformation. De kendetegnes ved at være
fleksible i form og udseende.
• Vævede geotekstiler defineres som tætvævede eller fintmaskede net med en defineret styrke/deformation og definerede
filteregenskaber.
• Ikke vævede geotekstiler (non wovens) defineres som enten
termisk bundne eller nålede geotekstiler. De er primært fremstillet med henblik på separation, beskyttelse og filtrering. Ikke
vævede geotekstiler kendetegnes endvidere ved at have relativt store bruddefomationer, typisk > 35% og fungerer alene
som separationsdug i vejkassen.
Kraftoverførsel
Der skelnes mellem to kraftoverførselsprincipper:
• Friktion
• Forkiling
ved friktion, mens forkiling udelukkende er i forbindelse med
de åbne geonet. Kraftoverførsel ved friktion hører typisk til de
vævede og svejste geonet samt vævede geotekstiler, mens forkiling primært hører til de stive geonet med faste knudepunkter.
Forsøg viser, at kraftoverførslen ved udtrækningsforsøg stort set
er identisk for geonet, uanset om der er tale om vævede eller
ekstruderede/stansede geonet. Interaktionskoefficienten, dvs.
geonettets kraftoverførselskoefficient, ligger typisk i området
0,8 - 1,0. For vævede geotekstiler og kombinationsduge ligger
interaktionskoefficenten typisk i området 0,6 - 0,8.
Kraftoverførsel ved friktion kan især udnyttes i forbindelse med
vejdæmninger, pæledæmninger, støttemure og lignende, hvor
påvirkningen er 2-dimensional og typisk kun sker i én retning.
For vej- og pladsstabiliseringsopgaver forholder det sig anderledes - her er der tale om en 3-dimensional påvirkning.
I forbindelse med traditionelle vej- og pladsstabiliseringsopgaver er det afgørende for geonettets effekt, at grusmaterialerne
fastholdes i netmaskerne. Forsøg viser, at geonettets fysiske
stivhed og udformning samt evnen til at fastlåse grusmaterialerne har stor betydning for effekten.
Kraftoverførslen ved forkiling sammenlignet med friktion kan
skildres ved, at man placerer runde emner i en pyramideform,
som vist på figur 1 og 2. Geonettets tværribber er, modsat
geotekstilet, i stand til at fastholde grusmaterialerne i samme
position. Belastningen kan derved overføres til geonettet, hvorved stabiliseringseffekten øges.
Alle typer armering overfører i en eller anden grad kræfterne
BG Byggros A/S Østbirkvej 2 5240 Odense NØ Tlf.: +45 59 48 90 00 info@byggros.com
www.byggros.com
3